Når tvivlen rammer derude på landevejen

18197650_10155249594480762_1492723301_n

Det var så den anden sidste lange tur inden 12 – timers løbet i Sæby d. 3.6.

Den stod på 50 km og alt var lagt klar inden jeg fandt dynen i går. Når det første jeg falder over om morgenen er løbetøjet så er der ikke nogen diskussion. Det kunne der nemlig godt være opstået, da ugen jo ikke er slut endnu.

50 km er langt. Men vil man løbe ultraløb skal der lange ture på kontoen og det ved jeg. Men det er bare et pænt stykke tid siden jeg har løbet sådan rigtigt langt – altså sidste marathon er i juli 2013 så det et par dage siden. Men er det ikke langt når jeg har haft træningsture på 30 – 40 km tænker du måske ? Jo, men på en måde er det bare nemmere at sluge, for mig. 🙂

Jeg løb ud af Strandvejen – Vedbæk havn var vendepunktet. Løber de lange ture med camelbak indeholdende vand, mindre flasker med energidrik, 4 gel var med i dag (lageret var tomt), rosiner og en toast i mindre stykker med syltetøj og en banan. Penge i lommen til hvad jeg nu kunne få vildt lyst til undervejs. Det blev så cocio og et stykke wienerbrød, efter 35 km.

Den blev ond i dag. Ved 35 – 38 km blev jeg ramt at krisen, ikke af muren men mentalt skete der “et eller andet”. Hvorfor så det ? Formen er fin, benene køre men jeg tabte hovedet.

Fordi jeg blev tids fokuseret! Coachen sætter ikke tid på, men skulle have løbet med let negativ split de sidste 10 km. Men jeg sætter en tid, og da jeg kunne se den på ingen måde ville holde hjem så blev jeg negativ. Hvilket ikke er at anbefale, for så begyndte det da først at gå (for) langsomt. 🙂 Det var så der jeg greb til wienerbrød og cocio. Det virkede da på tankerne. Det blev ikke til negativ split men jeg fik mine 50 km hevet hjem, hvilket var en sejr. Længste tur siden 2013, det godkendt.

Har nok en tendens til at glemme, jeg er på vej tilbage efter flere år væk fra både ultra og marathon så når jeg begynder at “sammenligne” nu og gamle dage, går det galt rent mentalt. Det var en ting Jesper sagde da vi startede samarbejdet; Slet de gamle tider (mentalt) og du starter på en frisk!! Ikke så nemt som jeg lige troede.

Det var trods alt en super skøn tur. Vejret viste sig fra den smukke side hele vejen, og jeg elsker mine ture langs vandet.  Føler mig priviligeret at bo hvor jeg gør.

Men tvivlen ramte mig i dag derude på landevejen, om hvorfor jeg gør det her og det er fordi jeg elsker at løbe langt – også når det gør ondt enten mentalt eller fysisk.

For følelsen bagefter er Ubeskrivelig. At sejre over sig selv, at komme hjem, få badet og spist, smide benene op og sige; jeg gjorde det. Et skridt nærmere målet. 🙂

( Og tiden jeg ikke er helt tilfreds med: 5 t og 4 min. )

18191475_10155249594700762_459146669_n

Pitstop på Havnen i Vedbæk

Reklamer