Når man pludselig synes….

Weekenden har været tilbragt i København, hvor der var marathonløb og det skulle jeg da følge på tætteste hold, en del år siden jeg selv løb der.

Så sker der det som mange andre løbere muligvis også kan blive angrebet af; Pludselig syntes jeg det ville være en rigtig god ide at melde mig søndag morgen. Var vidst havet i et dilemma der lige måtte vendes med coachen, der kom med svar der lod alle muligheder være åbne, men en fin oplistning af hvad min beslutning kunne have af konsekvenser ifht. mit A-mål 12 timers løbet i Sæby d. 3.6. Men uanset hvad jeg besluttede var valget jo mit og støtten ville være der 100 % 🙂

Efter lidt snakken med mig selv, fik coachen en kort besked: Vi holder os til den oprindelige plan. Kort vanvid havde vist ramt, eller bare stor lyst og løbeglæde 🙂 Så løb en tur rundt i gaderne og fik derfor alligevel en del af stemningen.

Min træning er inde i den sidste rolige fase før Sæby, få km og rolige ture 🙂 Svært at være på nedtrapning! Men hold op hvor jeg bare glæder mig for vildt til 12 timers løbet 🙂

En anden boldgade, der ikke handler meget (kun lidt) om løb er at jeg har valgt at holde oplæg / foredrag, og det løb af stablen første gang lørdag hos Venstre ungdom til deres forårs samling. Så lørdag morgen kl.09.00 stod jeg på en skole i Tåstrup og gav den gas 🙂

Let nervøs, spændt men topmotiveret for at fortælle min historie om vejen ud af stofmisbrug. Nogle har kendt til min fortid andre ikke, men jeg har også brugt en del energi på om jeg inderst inde ville have det godt med at “alle” pludselig fik kendskab til den side af mit liv.

Men vil jeg gerne være en “stemme”, en der måske kan gøre en forskel for bare en derude, så må jeg stå frem, og har nu heller aldrig fået en eneste negativ respons på det at have være misbruger. Fordi jeg kom ud på den anden side og jeg mener selv at have noget på hjertet.  Se gerne mere under Foredrag.

Reklamer