Ugen med lidt vaklende tro

Som sidste indlæg lagde op til startede ugen ikke som planlagt, og det slog mig ud af “kurs”, det gav nogle dage med krise og mistet motivation og værst nok mistet tro på at det her med at løbe 24 timer overhovedet var en god ide. Indrømmet jeg blev ret ked af det, blev opgivende fordi mit fokus var på de 50 – 60 km jeg ikke fik løbet den dag jeg havde besluttet! Ja den tur kunne løbes senere på ugen, men min mentale tilstand var noget ude af balance så tror faktisk ikke den var kommet i “hus”.

Hvordan er uge så gået ? Fantastisk.

Det helt afgørenden har været at jeg har haft Jesper til at guide, vejlede og give mig et mentalt boost. At blive anerkendt og få et skulderklap, selv om det ikke gik efter plan A, så var der heldigvis en plan B.

At få sat tingene i rette perspektiv så jeg ikke ender med at blive hængende i følelsen af “fiasko”. Et hint om at jeg faktisk har en del lange løb i benene (dem glemte jeg) og at jeg fysisk er helt hvor jeg skal være, og den mentale del er der – så skal jeg ikke smide den væk så tæt på målet – pga. en “dårlig” tur.

Ugen blev “reddet” og bedre end jeg havde troet. Løbet flest km på en uge nogensinde og flere dage med 2 træningspas om dagen.

Jeg vælger at tage dette som endnu en læring jeg helt klart kan bruge på det kommende 24 timers løb – når det bliver hårdt har jeg endnu et redskab til at komme gennem kriserne. Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Hvornår vendte det så ?

Onsdag morgen tog jeg mig selv i nakken og tænkte: “Den der Fighterpokal på hylden fik du engang af en årsag”.

Så find lige den fighter frem igen og ikke det her piveri så tæt på løbet jeg har trænet mod 1 år!

Det var så det jeg gjorde. 

 

Pokalen fik jeg efter 100 km løb på Bornholm i 2009 – der løb jeg efter kval. til spartathlon året efter. Nu får den lige lov at stå fremme de næste uger – så jeg kan blive mindet om den er der Fighter ånden. 

23113663_10155869400155762_1273555337_n

Reklamer