Never Give Up

34387258_10156511580975762_1913568532080099328_n

Som de fleste der kender mig ved, gik løbet i Sæby ikke helt som håbet eller hvad jeg selv havde lagt op til at forventninger. Det er ofte det der så bliver problemet, forventningen og virkeligheden som med andre ting på livets vej. Dog vælger jeg at se på hvad der  fungerede de ca. 12 timer jeg løb. Jeg vred om på foden, og set i bakspejlet gik der lidt for meget “tudefjæs” i den, en kombination af træthed og uheldet gav mig tunnelsyn, trods ihærdige forsøg fra coachen for at få mig på banen igen.

Det positive var at jeg følte mig mere mentalt stærk end jeg nogensinde har oplevet på et ultraløb. Hvad der er årsagen kan der være flere teorier om, men mine egne er:

  • Jeg kom ikke med et pres om at løbe 180 – 200 km, blot at have en god oplevelse i 24 timer. At blive på banen (ja den holdt så ikke).
  • Jeg har altid det helt store depot med af egen forplejning, ofte uden at gøre brug af det. Det havde jeg ikke denne gang. End ikke energi gels for de slår min mave i stykker. Kun saltsticks.
  • Jeg holdt mig stort set fra slik osv. det jeg indtog var cola blandet med vand, energidrik, masser vand, samt skumfiduser. Udover det spiste jeg æggesandwich, og masser frugt. Drak ca. 2 bærgere på hver omgang da varmen virkelig krævede  stort væskeindtag.
  • At jeg ikke fik det mindste problemer med maven gør naturligvis også en forskel i hovedet.
  • Havde desuden ikke nogen problemer med varmen, satte et lavt tempo, løb / gik for ikke at koge over 🙂

Mentalt havde jeg op til løbet tænkt på at jeg måtte kunne bruge mindfulness teknikkerne under løbet, til at styre mine tanker. For de fleste ultraløbere ved der kommer kriser hvor jeg i hvert fald ofte har oplevet at være i super form, men hovedet står af. Så denne gang var jeg opmærksom på at når tankerne begyndte at drille, bragte jeg mit fokus på mit åndedræt. Det blev hurtigt naturligt for mig at løbe og bare have fokus der, uden det blev en belastning. På den måde fik jeg elimineret de negative tanker, kampen jeg ofte har tabt gennem årene blev vundet.

Så mindfulness kan bruges uden tvivl.

Udover det havde jeg det super hyggeligt ude på ruten, gav mig nemlig tid til at snakke med andre løbere, fremfor at være totalt opslugt af mit eget, som jeg ellers er. Det gør det nemmere at overvinde kriserne, at flytte fokus.

Det gik ikke som håbet, og det er aldrig at stræbe efter følelsen af nederlag og skuffelsen sidder i tiden efter at udgå,  men læringen kan tages med videre til næste løb.

Jeg opgiver ikke denne distance, selvom jeg måske i virkeligheden ville kunne gøre det bedre på længere løb end 24 timer. (Siger andre) Men jeg har bare tabt mig hjerte til 24 timers løb ❤

Nu er der 2,5 måned til næste 24 timers løb. Det bliver i København rundt om søerne, og jeg glæder mig til at løbe i “Min by” ❤

Jeg starter op med Coachen igen fra d.1.7.18 mod dette løb, hvad der herefter skal sættes som mål er uvist, i denne omgang tager jeg et løb ad gangen. Dog ved jeg at næste år kommer jeg til at løbe 24 timer på Bornholm. Kim & Co har pustet liv i løbet der i en del år var årets mål i mine tidlige år som ultraløber. De laver det kun næste år, så det er et “must” at deltage.

En super weekend i det Nordjyske med dejlige mennesker. Tak til jer alle, særligt til Coach og Ultra Gruppen.

new7_3

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s