Balance, motivation, løbeglæde😎

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige “Det var en succes” at løbe 103 km på et 24 – timers løb, men det er sådan jeg har det. Formåede stort set hele tiden at holde fast i min “plan” at en marathon var målet og alt over var en sejr. At det endte med 2 marathon og en “sjat”, så er det jo en stor succes. For mig.

Når jeg ser tilbage på de ultraløb jeg har deltaget i siden mit “comeback” i 2017, har jeg sagt både til andre og mig selv, at det er godt nok med “det eller det resultat”, men det har ikke været virkeligheden. Når jeg først var i gang så gik konkurrence genet i gang, og jeg har dermed spændt ben for mig selv når jeg så ikke nåede det “indre” mål jeg fik sat op, og resultatet har været en mindre god oplevelse. Jesper sagde mere end en gang til mig, slå en streg over tidligere præstationer, det var nemmere sagt end gjort. Men tror jeg har knækket koden nu, for følelsen af at tage hjem med glæde over min indsats, er så meget mere at foretrække end at tage hjem med “sorte tanker”.

Jeg er ikke god til at bare gå og gå, og derfor valgte jeg at lægge mig nogen timer, og det var for første gang nogensinde med god samvittighed, har tit gjort det på 24 timers løb og blot ligget og bebrejdet mig selv at jeg nu lå der og ikke var i gang.

Jeg var godt løbende, havde overskud, min mave fungerede uden det mindste brok, kun kortvarigt da jeg drak lidt energidrik ( hvilket jeg ved jeg skal holde mig fra ). Havde for første gang heller ikke taget nogen egen forplejning med, brugte arrangørens og det var til UG – pomfritter og kagen var mine favoritter.

Jeg tog afsted med en plan, om ikke at stille urealistiske forventninger til mig selv, der var lige en snert af det da jeg lå som nr. 4 på et tidspunkt og det aktiverede straks “konkurrence” genet, men jeg fik hurtigt lukket den ned, for det var ikke det jeg kom for. Jeg kom for en god oplevelse, og den fik jeg til fulde.

Hvad har jeg så lært af dette løb ? At det var helt i orden at stille op og ikke løbe efter 180 – 200 km, og jeg formåede at holde mig til min plan. Men også at fortsætte da jeg havde ramt marathonen fordi jeg havde overskud og lysten til at løbe videre. Det er faktisk okay at stille op og være “hygge løber”, hvilket er noget helt nyt.

Jeg må nok også erkende at jeg er dårlig til at holde mig i gang om natten, trods overskud og gode ben så lagde jeg mig, så med det i baghovedet er det måske ikke 24 timer der er min distance.

(Mindes Jesper har nævnt 48 t nok mere er mig – så det mere legalt at lægge sig) 😱

Jeg havde ro rent mentalt, og det gik pludselig op for mig hvor vigtigt det er. For er der ikke balance i “livet” udenfor “banen” så er det – for mig – ikke muligt at finde det mentale overskud. For min del har der været ubalance, hvilket også har været medvirkende til jeg ikke har kunne finde overskud og lyst til at træne. Men lige der i skoven på Galløkken fik jeg oplevelsen af at der er 100 % balance i mit liv, og det gav overskud.

Jeg havde tid til at snakke med de andre, var ikke totalt lukket inde i min egen verden og det var super hyggeligt, på den måde fik en anden løber Kirsten og jeg hjulpet hinanden gennem nogle af de svære timer – som kommer uanset hvor meget overskud der er på kontoen.

En snak med en af de andre om hvilke præstationer vi “før” havde præsteret og hvor vi var i dag, viste mig at jeg ikke er alene om at “hænge” fast i fortidens gode resultater og at det svært at ændre sin tankegang og selvopfattelse – for det bliver på en måde en del af ens identitet – at være den der kan levere et resultat. Ham her har så løbet nogle sindsyge gode tider hjem og er en del yngre end jeg, men livet ændre sig, ens værdier og hvad der er vigtigt for en.

Status er at jeg ikke har været mærket i benene, men min fødder er helt færdige hvilket også fik mig til at tage hjem et par dage før planlagt da det nok ikke var den bedste disposition at lege turist efter et 24 timers løb.

Jeg tog derover for at løbe en maraton og et håb om at finde gejsten og motivationen til at komme ordentligt i gang med min træning igen – begge dele er blevet indfriet. 🙂

Det var en engangsforestilling at løbet blev sat op igen, men skulle de finde på at gentage det på et tidspunkt er jeg klar igen, der er bare noget særligt over det løb – for mig. Bislett har jeg også været ret glad for, men må sige at løbe ude i naturen er nr.1 men vi var også ret så heldige med vejret. 😂

Det var super dejligt at gense en del af “de gamle”, og stor tak til Kim, Lene, Jakob og de frivillige i depotet – uden jer intet løb.

Hvad nu ? Tja. Har et løb i tankerne men før der træffes nogen beslutning, handler det om at få struktur på min træning igen. For det er selvfølig fint at gøre som denne gang, stille op og have et hygge løb, men der er en risiko for skader hvis man gør som jeg har gjort denne gang, da min trænings indsats har været minimal. Så nogle flere kilometer skal der til før der ryger nogle tilmeldinger afsted.

Men Viborg falder i en fri weekend så måske 100 km løbet 😎

Løbe glæden er vist fundet igen 😍

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s