Om Tina

Ultraløber. Mit løberliv begyndte i oktober 1999 med Eremitageløbet. Året efter løber jeg Copenhagen marathon og i november New York marathon en kæmpe oplevelse. I 2004 løber jeg mit første Ultraløb og siden er det blevet til en del marathon og ultraløb. I 2010 deltager jeg i det Græske Ultraløb Spartathlon, desværre med exit ved 127 km, men oplevelsen var fantastisk og det er stadig min drøm at gennemføre dette løb. Har været væk fra løb nogle år, men har hele tiden haft ønske om at komme tilbage til ultraløb igen da det er det mit hjerte brænder for. I 2017 har jeg i samarbejde med Coach Jesper Olsen, fået tilrettelagt min træning så det bliver året med comeback på ultra distancerne. Marathon: 42 Ultraløb:26

Tid til at give slip ?

4688878-Dean-Karnazes-Quote-Don-t-run-with-your-legs-run-with-your-heart

Der var engang hvor jeg uden problemer  trænede 80 – 100 km om ugen, løb gode resultater hjem og gang på gang rykkede min grænse en lille smule for at blive bedre. Træningen til det næste ultraløb var og blev omdrejningspunktet i mit liv udover børn, job og kæresten. Der kom nogle år hvor jeg af forskellige årsager var helt væk fra løbe miljøet, men i hjertet var jeg der. Drømte om ultraløb rundt omkring og ikke mindst om det legendariske Spartathlon fra Athen til Sparta, som jeg lige fik lov at snuse til i 2010 indtil de 127 km hvor jeg smed mit nr, udgik og satte mig til at tude.

For det er en del at gamet, jeg kan træne og forberede mig og alligevel ikke ramme “dagen” og sådan har det været i de sidste 2 ultraløb jeg har haft come back i. Så hvorfor blive ved ? Hvorfor blive ved at tro på jeg kan løbe langt på 24 timer ? Fordi den tanke og drøm har været der siden jeg løb 186 km på 24 t. Nærmest som en besættelse. Intet under 186 km vil være godt nok, det må jeg nok indrømme.

Sidste år trænede jeg målrettet, top motiveret og uden slinger i valsen. Men der skete noget da jeg udgik på Bislett, og det “noget” hænger der stadig. Skuffelsen var stor efter Bislett.

En længere pause fra træningsplaner, fik min motivation tilbage og turen til Sæby for at løbe 24 timer, var endnu engang med troen på “at denne gang rammer jeg dagen”. Nix. Jeg ramte tudefjæset efter 12 timer, og end ikke vores landsholdstræner kunne få mig i gang.

Nu har jeg atter et træningsprogram og motivationen røg igen. Manglede overskud og løbe lyst har præget den sidste uge og det sætter mine ambitioner i nyt perspektiv.

For måske er tiden inde til at give slip i ambitionerne om gode resultater ? Udfordringen er hvordan gør jeg det ? Jeg kan nemlig godt sige til mig selv og andre: Nu løber jeg bare for sjov, stiller op og hygge løber. Der sker bare noget når jeg nærmer mig konkurrencen, ambitionen dukker op, drømme om det gode resultat osv. Løb har for mig altid været kædet sammen med ambitioner, konkurrencer og det har været drivkraften.

Men jeg tror tiden er inde, fordi jeg ikke kan fastholde min disciplin og motivation, og uden den rammer jeg ikke dagen.

Det betyder ikke jeg dropper ultra distancerne. Måske skal de bare være kortere end 24 timer – i hvert fald indtil næste år. Hvor der muligvis bliver retro 24 timers løb på Bornholm. Det vil jeg ikke undvære. Ultraløb er og bliver en del af mit liv, mindre kan ikke ikke gøre det.

Men fra og med i dag vil jeg arbejde på at slippe ambitions jagten, løbe for sjov, for fællesskabet og fordi jeg elsker det.

Efter en uge uden træning kom jeg ud på en skøn aftentur, nød de 6 km og tænkte det er sådan her det skal være – 100 % nydelse og ingen tanker om tid, distance og et kommende race. Sådan en tur giver overskud ❤

 

 

 

Reklamer