Hvad “de” andre tænker ?

Jeg ved det godt.

Jeg er ikke tankelæser, og har ikke en jordisk chance for at vide hvad andre tænker. Men. I mine tanker kan der opstå noget der ligner “jeg ved at andre tænker sådan eller sådan”. Grundlæggende skal jeg være ligeglad, og gøre det jeg har lyst til – uden tanke for hvad andre skulle mene. Så det øver jeg mig på, og ved også at jeg på nogen punkter er vokset.

Dog har jeg den seneste tid tænkt over min deltagelse i 100 km i Viborg, og netop her kom de tanker ind “hvad andre vil tænke”…Fordi jeg ved at mit slut resultat på ingen måde vil være værd at skrive hjem om, for min træning er ikke målrettet på nogen måde og de fleste der stiller op er nok noget mere struktureret end jeg er pt. Så burde jeg ikke bare blive hjemme, løbe min hygge træning og så melde mig ind på ultra banen når formen er tip – top ? Måske. Nogen vil mene det, andre noget andet.

For et par dage siden havde jeg næste droppet at tage til Viborg fordi de tanker om hvad “andre” vil tænke havde fået overtaget, men i dag på min løbetur, tænkte jeg “F…..” nej,. selvfølig skal jeg til Viborg !

For med min tur til Bornholm i baghovedet hvor jeg netop stillede op uden nogen forventninger til slut resultatet vil det være samme indstilling jeg kommer. Fordi jeg på den måde får en god oplevelse, en hygge weekend med gode mennesker og at jeg ikke er en god løber mere er faktisk okay.

At stille op i et Ultraløb er for mig en blanding af mod, vilje, beslutsomhed men også med en chance for at fejle, at få problemer der gør man må trække sig og det er ikke noget man kan forudse. Det er altid på et eller andet tidspunkt en indre kamp, og hver gang jeg har vundet den, er jeg kommet styrket om på den anden side.

Så jeg skal til Viborg, om det så tager 14 timer (håber jeg ikke) at gennemføre så står jeg til start. Blot fordi jeg elsker de lange løb, (det meste af tiden), og fordi at jeg skal være ligeglad med hvad andre tænker.

Og i virkeligheden er der ingen som tænker noget som helst, fordi så interessant er jeg ikke, vel ? 😉

#nevergiveup ❤

Reklamer