En gang ultraløber altid….

6 timers løb – Vallensbæk.

Selvom der er en smule langt mellem indlæg på bloggen så er der stadig liv, også i løbeskoene. Det har også stået lidt sløjt til med strukturen, at finde overskud og energien har ikke været nemt. Men men…de seneste 2 mdr er det gået den rigtige vej, og det kan endnu engang undre mig hvor nemt det er at give slip i de gode vaner, og hvor svært de er at samle op igen. For uanset hvad så får jeg mere energi af en løbe tur, så den fortælling om “jeg orker ikke fordi….” den holder bare ikke.

Lørdag løb jeg 6 timers løb, 48 km er godkendt, det var ikke fornuften der valgte at stille op men hjertet – der brænder for ultraløb. Hvilket jeg også tydeligt mærker under sådan et løb, som om det først bliver “sjovt” når jeg kommer over de 30 km. Trods træningen ifht de lange ture ikke var helt som jeg har lært, og kriserne kom da også, men de var små og kunne overvindes. De 2 ultraløb jeg har deltaget i i år, har lært mig en del, det vigtigste er at nu fortæller jeg ikke mig selv mere “hvordan det var engang” men tænker i pr “før og efter de 50 år” & “Alt over en marathon er succes det har virket (men den med marathon holder ikke på lang sigt ) 😂

For at komme tilbage – igen – i ordentlig form, starter 1.12 jeg atter op hos Jesper Kenn Olsen, som udover at have sin egen ultra træningsgruppe er træner for ultralandsholdet. Jesper har jeg kendt gennem næsten hele mit løberliv, og han er fantastisk til at motivere, og presse en på de rigtige tidspunkter under en konkurrence også selvom det foregår over en sms eller pr telefon.

I morgen åbnes tilmeldingen til Mors 100 miles og jeg sidder klar da startnumrene bliver revet væk. Det er et løb jeg aldrig har løbet, det er rundt om Mors og der skal løbes 160 km på 26 timer, ikke en nem udfordring men jeg kaster mig ud i den, og håber at træningen forløber som den skal og at jeg rammer “dagen”, desuden er der lang tid til september 2020, og inden da er målet DM på 24 timer i Sæby. Netop fordi jeg har disse mår vælger jeg at have en træner igen, da jeg jo også har nogen forventninger ifht resultat på 24 timer og at gennemføre Mors, så har jeg brug for strukturen, en motivator og at være en del af gruppen hos Jesper der støtter og sparre med hinanden.

Lige nu og på ubestemt tid har jeg masser af tid til træningen da jeg desværre igen har måtte kaste håndklædet i ringen ifht at være ramt af stress. Det er så 3. gang siden 2012 og nu er det på tide at gøre “noget andet”, end blive ved og ved at vende tilbage i et fag hvor jeg ganske simpelt er brændt ud. Fremtiden er usikker, og nogen dage er det lidt op ad bakke at være mig, men mit løb giver mig så meget mentalt at en løbe tur 9 ud af 10 gange stopper “tankemyldret” om fremtiden.

Så set med de positive briller, er der masser tid til træning, og nu er pilates blevet en fast del af træningen og har fået af vide det styrker og giver en bedre løbeøkonomi 🏃‍♀️

Har skrevet med en løbe veninde som har været gennem samme “kriser” om hvordan det var dengang vi var på toppen, på landsholdet og hvad virkeligheden er nu, og det er det fine ved løbe fælles selskabet, vi kan støtte og motivere hinanden så nu har jeg en træningsmakker til de lange ture.

For det er bare sådan med ultraløb, en gang ultraløber altid ultraløber 💚🏃‍♀️