Året rinder ud

runningquotes4

De der har fulgt med det sidste år vil nok have “hørt”dette før, men tro mig jeg er ufattelig glad og taknemlig for at være tilbage. Tilbage som løber og ikke mindst som ultraløber. Det er for mig en gave. Derfor kan det også være svært for mig at forstå hvorfor der skulle gå næsten 7 år, hvor jeg på nær et 6 timers løb stort set ikke kom i gang med regelmæssig træning.

Året er nu ved vejs ende og efter at alt er vendt og evalueret går jeg ind i det nye år med  tilfredshed trods alt. Jeg havde alt for store forventninger til mig selv, havde glemt hvor hårdt ultraløb er, og at der er en vej tilbage som ikke er nem hvis man vil lave gode resultater. De kommer ikke let. Jeg havde ikke respekt for distancerne, jeg troede at “de gode gamle dage” lå lige om hjørnet. Jeg går klogere i gang med det nye års træning, og med ny læring stiller jeg op i næste års konkurrencer. For det er hvad året også har givet mig og derfor er jeg stort set tilfreds med min indsats.

Som skrevet i sidste indlæg er det nye år planlagt.  Uden at blinke går jeg ind i det nye år med høje forventninger til mig selv og næste år er grundlaget for dem på plads efter nu 1 års struktureret træning. Min træningsplan er lagt og hænger på tavlen helt frem til 100 km i August, der kan naturligvis justeres undervejs hvis nødvendigt.

Mit arbejdsliv ændre sig nu i det nye år, slut med nattevagterne og det hårde fysiske arbejde.  Så tror på min energi bliver større og dermed får jeg mere ud af min træning, fremfor altid at løbe på en krop der er i søvnunderskud.

Det nye år skal der arbejdes mere med min mentale styrke der har været lidt “svag” i år, men er dog blevet bedre for hver konkurrence jeg har deltaget i.

Året har budt på mange gode stunder på landevejen og i skoven, et par uheld hvor jeg måtte erkende jeg ikke skal løbe trailløb da jeg åbenbart hverken ser mig for eller løfter fødderne. Det gør nu heller ikke noget selvom jeg elsker naturen, men når det handler om konkurrencerne så er jeg mest til runde løb også på en kort bane som Bislett.

Jeg takker alle for de gode oplevelser gennem året; Mathias min søn for hans uvurderlige hjælp i Sæby og på Bislett. Håber han er med næste år for han kan det der. Mine venner og bekendte i Dk & Norge for gode stunder når vi har mødtes.

Men ikke mindst min træner Jesper for at “holde ud” gennem året, når min træning ikke lige er gået efter planen pga, uheld, sygdom og div jobskifte. Min træningsplan er ændret mere end en gang. Jesper så hvor dårlig min form var for 1 år siden, og uden hans hjælp og tro på jeg kunne komme tilbage, havde jeg ikke siddet nu og troet på et endnu bedre år venter.

Det er jo ingen hemmelighed at Bislett atter er målet næste år, det var det jeg eneste løb jeg havde i tankerne i de år jeg ikke løb. Måske ikke særlig opfindsomt eller spændende, men det var de gode minder der holdt liv i den drøm om at komme tilbage. Og jeg kommer igen på Bislett i 2018 – og meget stærkere end i år.

Godt nytår til alle derude, vi ses i 2018 med nye oplevelser i løbe “familien” ❤

e2114d73d96cb352949ccd20b7f6e0a9--happy-new-year-everyone-happy-new-year-

 

 

Reklamer