Når ens tanker er den værste fjende…

no-matter-how-you-feel-get-up-dress-up-show-up-and-never-give-up

I alle mine år som løber har jeg sagt “Jeg kommer aldrig til at løbe for at holde mig i form”. Der kom hurtigt et konkurrence element ind i min tilgang til løb, mod pr, mod længere distancer og at løbe langt på de distancer. Kan snart “fejre” 19 år som løber, 15 af dem med ultraløb. Mødt en masse gode kærlige, sjove mennesker som jeg aldrig havde lært at kende uden vores fælles passion.

Men. Lige nu er jeg fanget af “jeg vil løbe ultra” og “tag det lige roligt en tid”. Har de seneste måneder været gennem udredning ifht at have noget “bøvl” med hjertet, ikke noget jeg mærker under træningen men i tide og (mest) utide i dagligdagen. Der blev ikke udstedt et direkte forbud mod de lange løb, men mellem linjerne “slap lige af”. Kan du ikke nøjes med de lidt kortere distancer, spurgte lægen. Tja, det kan jeg jo blive nød til (måske)….Og her hopper kæden af!.

Lige nu holder jeg formen nogenlunde ved at træne 3 – 4 gange om ugen fra 6 km – 15 km, men det er ikke sjovt, motivationen til at gøre det ligge i at jeg skal deltage i Holger Danske marathon (som nu er blevet til den halve).

Jeg VIL løbe de lange løb, så jeg ber til at det ikke bliver en hindring at “hjertet” bøvler, og at den løsning der findes ikke spænder ben. Det sætter naturligvis nogle tanker igang, for jeg har stort set løbet siden jeg blev clean, havde under 1 år da jeg løb min første marathon og derfra blev løb en del af mig og min livsstil. Der var nogle år hvor jeg var sat ud af spillet, grundet sygdom men jeg kom stærkt tilbage og nu er det ligesom om det er ved at gentage sig. Tankerne om aldrig at skulle løbe marathon eller ultraløb mere, er pt. svær at “arbejde med”, for det giver noget selv når resultatet ikke lever op til forventningen, der er hele vejen hen mod målet, fællesskabet og venskaberne. Løb er bare mere end løb ❤

Når noget får så stor en plads i ens liv, uanset om det er løb eller noget andet er det selvfølig svært at acceptere – hvis – jeg ikke kan det mere i samme omfang. Der er intet afgjort endnu, og så længe jeg ikke har fået stop skiltet kastet i ansigtet så træner jeg, selvom det er de kortere ture lige nu. Har stadig et håb (mål) om Mors 100 miles næste år, og et 24 timers løb – indtil videre lever håbet i bedste velgående.

Nu skal formen “bare”holdes på et vist niveau, og går det som jeg håber starter det nye år med en mere målrettede træning.

#Nevergiveup ❤