DM 24 t og tilbage “på sporet” 🙈

319083-Dean-Karnazes-Quote-Don-t-run-with-your-legs-run-with-your-heart

Jeg er nok “kendt” for hurtige, lidt skøre beslutninger når det kommer til ultraløb. I hvert fald når jeg ikke har en træner til at “holde mig i ørene”.

Så bliver det ren lyst der styre mine beslutninger og på den måde endte jeg med at ændre distance i Sæby, altså fra 6 t til 24 t og nu er der også DM. Så,  hvorfor ikke ? Det ville jo trods alt være tosset at ende med en god placering og ikke have tilmeldt sig DM.

Der er ingen forventninger, ingen mål om et eller andet “vanvittigt resultat” det er formen ikke til. Men lysten til at deltage i løbe festen i Sæby den er der, ses med de super fede mennesker jeg kender og være en del at det fællesskab som har betydet så meget de sidste mange år.

De første 6 t går med at hjælpe min søn der deltager på 6 t løbet, og derefter går jeg “all in” på eget løb. Jesper Olsen og en del fra ultratrænings gruppen er der også, så der skal nok blive god opbakning og ikke mindst højt humør døgnet rundt.

Jeg har desuden besluttet at genoptage mit samarbejde med Jesper fra 1. juli, det har været på standby nogle måneder mens jeg overvejede for og imod en træner, og om jeg overhovedet skulle løbe flere ultraløb.

Det skal  og vil jeg fordi jeg ikke kan lade være. Længere er den ikke ❤

Jeg vælger Jesper igen (selvom andre har været i tankerne eller blot et program fra nettet)  Men han kender mig rigtigt godt som løber og vort samarbejde det sidste år, bragte mig fra nul træning til at være i topform igen på ret kort tid. At mit hoved så stod af mere end en gang sidste år, kan jeg kun selv tage ansvaret for.

Føler mig atter klar til at genoptage træningen mere målrettet igen, det har været sundt  med en pause fra en træningsplan – det har helt sikkert genoprettet min motivation og fået mig til at savne mine lange træningsture.

Uden en træner ved jeg godt hvor det ender, en ustruktureret træning uden klare mål. Men nu er lysten der igen til at gå efter – “et eller andet” og det kræver for mig at jeg har en træner.

Forskellen nu og sidste år var at jeg nærmest var “besat” af mine gamle resultater og slog jeg ikke dem, var det bare ikke godt nok. Den del har jeg fået arbejdet med – slip fortiden og fokuser på fremtiden – og hvad der er realistisk der hvor jeg er lige nu.

At træne op til gode resultater på ultra distancer kræver tid og jeg kom tilbage efter nogle års fravær og troede at “det kunne jeg bare lige på et år”.

Jeg er blevet klogere og det vil helt klart gøre en forskel i mit næste kapitel om: “Vejen tilbage til Ultra”.

quote-6

 

 

Reklamer